Bøger om pottetræning: 7 bogtips til at smide bleen

Bøger er et fantastisk redskab til pottetræning, både for dig, som forælder, og for dit barn, som skal lære alt det nye. I denne artikel får du vores anbefaling til forskellige bøger om at smide bleen. Du får også en udførlig beskrivelse af hver bog, så du lettere kan vælge de bøger, som du mener passer bedst til jeres familie.

7 gode bøger om pottetræning:

• Pottetræning på 3 dage
• Eddie smider bleen
• Pottekalender til stort og småt
• Hvad er lort?
• Everybody poos
• Hr. Pølle
• Må jeg kigge i din ble?

#1. Pottetræning på 3 dage


I bogen Pottetræning på 3 dage præsenteres en velafprøvet metode til pottetræning, som har hjulpet mere end 30.000 familier i Sverige og Danmark med at stoppe med bleerne. Bogen anbefales af fagfolk i Sverige for sin pædagogiske fremgangsmåde.

Formålet med metoden er, at barnet lærer at lytte til sin krop og handle på sine behov. Barnet kan dermed begynde at udvikle selvstændighed omkring sine toiletbehov (i det omfang det er muligt) og lære ikke at være afhængig af dig, som forælder, hele tiden.

Bogen giver dig en tydelig handlingsplan fra start til mål samt en viden om pottetræning, som hjælper dig med at undgå typiske fejl. Desuden indeholder bogen flere dybdegående kapitler, som bl.a. handler om, hvordan du involverer daginstitutionen bedst muligt, og hvordan du hjælper dit barn med at blive tørt om natten.

Bogen indeholder også et omfattende kapitel med løsninger på forskellige problemer, som kan opstå undervejs. Når du køber bogen, får du også adgang til det værdsatte supportforum, hvor andre forældre, der allerede har pottetrænet, gerne deler ud af deres viden og erfaringer. En uvurderlig støtte.

Køb e-bogen her

#2. Eddie smider bleen

Bog om at gå på potten
Bogen om Eddie støtter dit barn under pottetræningen og forklarer på en enkel, tydelig og visuel måde de grundlæggende trin ved anvendelse af potte eller toilet. Bogen involverer dit barn i en dialog om, hvad Eddie gør. Den hjælper dig til at tale om kroppen og potten på en pædagogisk måde og giver dit barn et vigtigt forbillede at relatere sig til og efterligne. Eddie guider dit barn og viser, hvordan man gør i forskellige situationer, når man ikke har ble på, både derhjemme, når man er ude eller i daginstitutionen.

Fra 18 måneder og op.

”For os begyndte det for alvor, da jeg bestilte bogen om Eddie – godt at kunne henvise til en anden, som tisser i potten”.

”Vi havde prøvet alle mulige kreative råd og købt en række forskellige potter, men så købte vi bogen Eddie smider bleen. Han elsker den! I stedet for tis er han begyndt at sige Eddie nu”.

”Bedste hjælpemiddel til at øge forståelsen for pottetræningen, vi læser den flere gange om dagen. God investering!”

Eddie smider bleen fås både som e-bog og trykt bog:

Køb e-bogen her
Køb trykt bog her (reklamelink)

#3. Pottekalender til stort og småt


Er du på udkig efter et pædagogisk hjælpemiddel til jeres pottetræning, eller er I gået i stå og kan ikke komme videre? Med Pottekalenderen kan du på en pædagogisk og sjov måde hjælpe dit barn videre med pottetræningen. Du får et afprøvet koncept med klistermærker og pædagogiske illustrationer, som opmuntrer dit barn hen ad vejen.

Sådan fungerer det: I sætter et klistermærke til stort eller småt på en valgfri potte/et valgfrit toilet i kalenderen, efter at dit barn har lavet stort eller småt i sin egen potte/på sit eget toilet. Børnene på billederne bliver forbilleder for dit barn og inspirerer til at gøre det samme.

Pottekalenderen indeholder desuden to visuelle hjælpemidler, som er udviklet specielt til børn, der har svært ved at lave stort på potten.

288 klistermærker til stort og småt
8 pædagogiske opslag med billeder af forskellige børn og potter/toiletter
Gør det sjovt at lave stort ved hjælp af to visuelle hjælpemidler
Farv jeres egen potte
Ekstra materiale online: diplom, hjælpeartikler, flere klistermærker m.m.

Køb Pottekalenderen her (reklamelink)

#4. Hvad er lort?

Børnebog om lort
Denne bog hjælper dit barn med at forstå, hvad afføring er, og hvor det kommer fra. Den forklarer desuden, at alle laver stort hver dag – både mennesker og dyr. Mange børn er bange for at lave stort og vil ikke gøre det i potten eller på toilettet. Bogen er en god hjælp til at afdramatisere emnet og vise, at det er helt normalt at lave stort. Passer til børn fra omkring 3 år.

Hvad er lort? er en løft-og-kig-bog og hjælper dig med at svare på følgende spørgsmål fra dit barn:

• Hvad er afføring?
• Laver alle mennesker stort? Også dyr?
• Hvor kommer det store hen, når man skyller ud?
• Hvis afføring er det? (viser afføring fra forskellige dyr)
• Hvad kan afføring bruges til? (gødning osv.)

Køb bogen her (reklamelink)

#5. Everybody poos

bog om lort
Denne bog findes kun på engelsk, men indeholder så lidt tekst, at du hurtigt kan oversætte, mens du læser. Bogens store fordel er de enkle og pædagogiske illustrationer, som hjælper selv de yngste børn (18 måneder) med at forstå, hvad afføring er og viser, at alle laver stort hver dag, og at det er helt normalt.

Hvis du er på udkig efter en bog om afføring, og dit barn er yngre end 3 år, så anbefaler vi, at du vælger denne bog. Det er en klassiker, som er over 40 år gammel.

Bogen hjælper dit barn med at forstå:

• at det, man spiser, bliver til afføring
• at alle mennesker laver stort hver dag, store som små
• at man kan lave stort i potten eller på toilettet, babyer laver stort i bleen
• at dyr også laver stort, og at det ser forskelligt ud afhængig af dyret.

Køb bogen her (reklamelink)

#6. Hr. Pølle


Denne bog er en sjov historie skrevet til børn, som er bange for at gå på toilettet. Den henvender sig til børn fra 4 år og handler om Oscar, som er 5 år og ikke vil bruge toilettet, men fortsætte med at bruge ble. Oscars utryghed ved at bruge toilettet ændres, da han en søndag morgen møder Hr. Pølle. Hr. Pølles iver efter at komme ned i kloaksystemet til sine venner i Pølleplaskeland giver Oscar mod til at lære selv at bruge toilettet.

Køb bogen her (reklamelink)

#7. Må jeg kigge i din ble?


En sød og underholdende bog, som handler om en nysgerrig lille mus, der gerne vil kigge i alle de andre dyrs bleer for at se, hvad der er i dem. Det er en løft-og-kig-bog, og bag hver flap (ble) ser man indholdet af dyrets ble. Senere vil de andre dyr gerne kigge i musens ble, men den er tom, da musen er begyndt at bruge potten i stedet. Passer til alle aldre.

Køb bogen her (reklamelink)