Mange forældre vil gerne vente med pottetræningen, til deres barn selv tager initiativet til at smide bleen. Det er en god tankegang, men ofte kommer der ikke noget initiativ fra barnet.
I denne artikel forklarer vi, hvorfor det er sådan, og hvorfor du ikke bør vente på dit barn.
Har du tænkt på, at nutidens bleer faktisk forhindrer dit barns naturlige udvikling?
Lad os forklare:
Engangsbleer er designet sådan, at dit barn ikke skal føle noget ubehag ved at have lavet stort eller småt i den.
Mange børn, som har gået med ble hele deres liv, ved ikke engang, at de tisser, eller hvordan det føles.
Så snart der kommer lidt tis, opsuger bleen det med det samme, og barnet mærker ikke noget.
Det har selvfølgelig mange fordele, at bleerne er så gode, men det er også en stor ulempe, når det handler om at blive blefri:
Børn er ikke længere motiverede for at smide bleerne.
Tænk på det sådan her:
Den naturlige udvikling er jo, at barnet gerne vil af med bleerne, fordi de er våde, snavsede og fyldt med tis eller afføring. Ikke sandt?
Men med nutidens bleer føler barnet ikke noget ubehag og kan gå rundt i en snavset ble i flere timer uden at reagere.
Tidligere var der en anden drivkraft
Før i tiden brugte alle børn stofbleer, der var ikke andet.
En stofble føles våd og klæbrig med det samme, og både børn og forældre var derfor meget mere motiverede for at smide bleerne.
Det var anstrengende for alle parter.
I dag er det helt anderledes. Børnene har det godt i bleen – så hvorfor skulle de ville af med den?
Set fra barnets perspektiv er der ikke nogen grund til det og dermed heller ikke nogen motivation/drivkraft.
Nutidens superabsorberende bleer er altså grunden til, at børn i dag sjældent tager initiativ til at blive blefrie.
Eller viser nogen interesse for potten.
Det siger egentlig sig selv.
Børn bliver derfor i blestadiet meget længe. I gennemsnit til de er 4 år1.
Behøver det at være sådan?
Selvfølgelig er det ikke barnets ansvar at tage initiativet til at smide bleen, men da mange forældre venter på barnets interesse, vil vi gerne gøre opmærksom på, hvorfor den ofte udebliver.
Pottetræning er mere nødvendigt end nogensinde før
Man kan sammenligne med 70’erne, hvor den gennemsnitlige alder for et blefrit barn var 2 år, og med 50’erne, hvor børn blev renlige i 12-18 måneders alderen.
Mange forældre venter altså meget længe på, at barnet selv skal tage initiativet til pottebesøg (ofte uden at forstå, hvorfor initiativet ikke kommer) og må derefter selv tage sagen i egen hånd.
Pottetræning er derfor mere nødvendigt nu end nogensinde før.
Og du, som forælder, bør være den, der tager initiativet.
Når det er sagt, så er det vigtigt at huske på, at pottetræning ikke handler om, at man forcerer eller tvinger barnet til noget. Det er en forældet opfattelse.
At pottetræne handler om, at man lærer barnet noget – det lærer en ny adfærd for, hvor stort og småt hører hjemme.
Det kan gøres på en meget pædagogisk måde med stor omtanke for barnet. Helt uden stress, tvang og konflikter.
Hele processen kan gøres til en positiv oplevelse for alle og styrke barnets selvtillid og tro på egne evner.
Og det er præcis det, vi gerne vil hjælpe jer med gennem vores bog Pottetræning på 3 dage. Det er bogens formål og fokus.
Det kan tage tre dage, en uge eller flere. Det er forskelligt fra barn til barn, og det er rart at vide, at pottetræningen foregår trin for trin i barnets tempo.
Giv bogen en chance – helt uden risiko! Er du ikke helt tilfreds med bogen eller metoden, så får du pengene tilbage med det samme. Med garanti. (Faktum er, at mindre end 1 % returnerer bogen).
Vores råd er, at du springer ud i det! Du skal nok klare det 🙂
___________
Vi håber, at du kunne lide artiklen. Hvis du mener, at andre forældre kan have glæde af at læse den, er du velkommen til at dele den Tak!
/Sofia & Michael
Flere artikler
Kilder:
1. TV4 Nyheterna (Sverige) – Barn har blöjor allt högre upp i åldrarna