Vil ikke smide bleen – sådan hjælper du dit barn

Selvom du og dit barn begynder pottetræningen med godt humør og de bedste intentioner, kan det ske, at barnet pludselig ikke vil længere.

Nægter at sidde. Nægter at samarbejde. Vil ikke engang nærme sig potten.

Situationen kan ofte føles helt umulig at komme ud af.

Barn vil ikke smide bleen – almindelige årsager

Der findes tre almindelige årsager, som kan udløse denne adfærd hos barnet. I denne artikel beskriver vi dem, og hvad du kan gøre for at vende situationen.

Årsag #1: For mange påmindelser og plageri om at bruge potten

For mange påmindelser og plageri er uden tvivl den største årsag til, at børn nægter potten. Og det er jo egentlig forståeligt, hvordan det kan være sådan.

Som forælder vil man gerne hjælpe barnet med at lykkes og samtidig slippe for at håndtere uheld, med alt hvad det indebærer.

Ofte begynder problemer med at smide bleen lige her.

Vi spørger barnet lidt for ofte – ”Har du brug for at tisse?”

Eller også beder vi barnet om at gå på potten og ”forsøge” for at se, om der kommer noget.

Du mener det godt. Men plageri, snak og påmindelser om potten leder hurtigt til, at barnet bliver træt af den og ikke vil længere.

Og vips er pottevægring i gang. Det kan gå hurtigt.

Hvordan kommer man videre, når man først er havnet i denne situation?

Først og fremmest – stop med at snakke og minde om potten. Indtag en attitude, at det ikke er så vigtigt for dig længere.

Bare det at ændre attitude på den her måde kan gøre en stor forskel og gøre dit barn mere villigt til at smide bleen.

Næste trin er at lade barnet føle sig involveret, og at det styrer processen selv. Barnet har brug for at føle, at det er ”min opgave”, og at det kan klare det selv.

Som forælder er man nødt til at slippe kontrollen og lade barnet få plads.

Det kan være meget svært. For du ved, at dit barn ikke er helt renligt endnu og overhovedet ikke formår at sige til hver gang, det har brug for at tisse.

Så tænker man let, at det er bedst, hvis man minder om potten og sørger for rutineøvelser.

Men dette leder, som vi skrev ovenfor, alt for ofte til vægring og en løbende magtkamp.

Det bedste, du kan gøre, er at lade dit barn opdage, hvad der sker i kroppen og prøve sig frem med potten på egen hånd.

Se efter signaler på, at dit barn har behov for at lave stort/småt, og guid så dit barn hen til potten, når det sker (og kun der) – uden at styre for meget.

Du kan f.eks. sige ”Hvis du føler, at du skal tisse, så står din potte på badeværelset”. Så har du påmindet dit barn på det rigtige tidspunkt og fortalt, hvad han/hun skal gøre, samt hvor potten står, men på en måde, som ikke er styrende.

Barnet oplever i stedet, at det er ham/hende, som har kontrollen og bestemmer.

Årsag #2: Pottebesøg efter et skema gør, at barnet bliver træt af det og taber motivationen

En anden almindelig årsag til, at børn nægter potten, er pottebesøg efter et fast skema.

Pottebesøg efter et skema betyder, at barnet sidder på potten efter en fast rutine, f.eks. på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, for at se, om der kommer noget.

Dette er en meget almindelig måde at pottetræne på i dag.

Problemet med dette er, at barnet sidder på potten for at forsøge at tisse lidt. I stedet for at sidde på potten, når barnet faktisk har behov for at tisse eller lave stort.

Ofte skal barnet slet ikke tisse eller ved ikke, hvordan det tisser på anmodning (meget normalt i begyndelsen). Så skal barnet sidde på potten uden at kunne gøre noget.

At sidde stille i 5 minutter uden egentlig at forstå hvorfor er en evighed for et lille barn. Selvfølgelig bliver barnet træt af det og begynder at protestere.

Potten bliver et sted, hvor man keder sig og skal sidde stille.

Det er der ingen børn, der har lyst til.

Det kan resultere i en magtkamp, som bare fortsætter.

Det er nærmest umuligt at smide bleen samtidig med, at der foregår en magtkamp omkring potten.

Sådan hjælper du dit barn

Det grundlæggende problem (som bl.a. skyldes pottebesøg efter et skema) er, at barnet helt enkelt ikke har forstået, hvad det hele går ud på.

Ofte tager vi forældre for givet, at barnet har forstået, hvorfor det skal sidde på potten, og at det forstår, hvad det forventes at gøre der.

Men ofte har barnet slet ikke forstået det. Også selvom barnet har siddet på potten mange gange og endda har tisset eller lavet stort i den.

Nøglen til, at barnet skal forstå, begynder nemlig ikke med at sætte barnet på potten.

Det begynder med barnets kropssignaler.

Barnet skal have lov til at opdage, hvordan det føles i kroppen, når det laver stort eller småt og lære at associere disse følelser med at gå hen til potten.

Først der vil barnet forstå, hvorfor det skal sidde på potten.

Barnet indser, at når det lytter til kroppen, kan det tisse eller lave stort i potten, i stedet for at der bliver vådt i bukserne eller på gulvet. Det er en stor opdagelse for et lille barn. Ofte bliver det drivkraften til at ville bruge potten og smide bleen.

De indser, at de vil og kan, og det styrker deres selvtillid. Nøglen til at få barnet med er altså at hjælpe det med at forstå det hele fra bunden.

I bogen Pottetræning på 3 dage beskriver vi udførligt, hvordan du kan gøre for at hjælpe dit barn med at gøre disse opdagelser.

Bogen indeholder en pædagogisk fremgangsmåde til at smide bleerne, som har hjulpet mere end 50.000 familier i Sverige og i Danmark. Læs mere om bogen her

Årsag #3: Barnet har et stort behov for at være sig selv

De fleste af os voksne har det bedst med at forrette vores nødtørft i fred på toilettet, ikke sandt?

Mange børn har samme behov allerede tidligt i livet.

Så når vi pludselig beder barnet om at tisse eller lave stort i en potte, kan det derfor føles alt for offentligt og udsat. Barnet har jo været vant til at gøre det ”i fred” i bleen, siden det blev født.

En almindelig reaktion på dette er, at barnet nægter potten og i stedet går væk og gemmer sig for at lave stort eller småt. Typisk under et bord, bag et gardin eller i et andet rum.

Pottevægring kan altså være dit barns måde at sige:

”Jeg har brug for at være i fred, jeg bryder mig ikke om at tisse eller lave stort, mens der er andre til stede”.

Dette gælder også over for dig, som er barnets mor eller far.

Behovet for at være i fred er ofte stærkere ved afføring, derfor går det ofte godt med at tisse i potten, men absolut ikke at lave stort i den.

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?

Det første, du bør gøre, er at stille potten mere afsides, så barnet kan tage sig af sine behov i fred. Spørg gerne dit barn, hvor det synes, at potten skal stå.

Hvis problemet først og fremmest gælder afføring, kan det også være en god idé at have en særlig potte til stort, som I sammen stiller et passende sted.

Ved denne type af pottevægring er det også vigtigt, at du ikke bliver stående og iagttager dit barn, når det har sat sig på potten.

Vend ryggen til, gå derfra, og lad som om, at du har glemt noget i rummet ved siden af, eller lad som om, du kigger efter noget i et skab.

Når du respekterer dette behov, giver du barnet mulighed for at kunne acceptere potten på egne præmisser og dermed smide bleen.

Støtte og hjælp til at smide bleen?

Køb, og læs bogen Pottetræning på 3 dage i ro og mag, helt uden risiko! Du har 60-dages returret. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Inklusive supportforum med andre forældre, som pottetræner efter samme metode. I bogen viser vi dig, hvordan du griber det an for at lykkes med pottetræningen, tilpasset dit barn, og vi hjælper dig med at undgå typiske fejl på vejen.

Over 25.371 tilfredse familier!

Mere info + køb her

——
Vi håber, at du kunne lide artiklen. Hvis du mener, at andre forældre kan have glæde af at læse den, er du velkommen til at dele den 🙂  Tak!

/Sofia & Michael

Familjen Bergenstjerna i farv


Flere artikler