Tidslinjen i pottetræning – indlæringstrin, som bygger ovenpå hinanden

At hjælpe sit barn med at blive blefrit kan nogle gange føles som ét stort rod.

Ofte er det et skridt frem og to tilbage.

Hvordan afgør man, om man er på rette vej eller bare står i stampe?

I bund og grund handler pottetræning om at introducere barnet til en sammenhængende række af begivenheder:

  1. Føle sig trængende
  2. Finde potten
  3. Gå hen til potten
  4. Trække bukserne ned
  5. Sætte sig og tisse eller lave stort
  6. Få hjælp til at tørre sig eller tørre sig selv
  7. Trække bukserne op
  8. Vaske hænderne.

Men her kommer det vigtige:

Før barnet kan begynde med trin 1, har det brug for at gennemgå en mental og fysisk opdagelsesrejse.

Tidslinjen i pottetræning, en nøgle til forståelse

Indtil nu har dit barn ikke haft behov for at lægge mærke til, hvad der sker i kroppen, når det laver stort eller småt.

Det er noget, som er sket automatisk uden den store tankevirksomhed.

Når I begynder at pottetræne, så opdager barnet trin for trin, hvad der sker i kroppen.

Barnet går igennem 3 trin af kropsbevidsthed:

Fortid – jeg har tisset
Nutid – jeg tisser
Fremtid – jeg skal tisse

Først opdager dit barn, at det er vådt, men forstår ikke, hvad det betyder.

Relativt hurtigt laver barnet koblingen mellem, at det bliver vådt, og at det tisser og når dermed det første trin, fortid – jeg har tisset.

Derefter lærer barnet at forstå, hvad der sker netop nu, nutid – jeg tisser.

Til sidst når barnet det sidste forståelsestrin og opdager, at det har brug for at tisse eller lave stort inden det sker, fremtid – jeg skal tisse.

Disse trin er det, vi kalder for ”tidslinjen i pottetræning”.

De danner grundlaget for pottetræning og er helt afgørende for, at barnet begynder at sige til eller opsøge potten selv.

Hvordan bruger jeg det så?

Hvis du husker på tidslinjen under hele pottetræningsperioden, så bliver det meget lettere at se, hvor dit barn befinder sig og hvilke fremskridt, det gør.

Det kan hjælpe meget de dage, hvor ingenting synes at fungere.

Det bliver også lettere at afgøre, om nogle af trinene endnu ikke er på plads. Så kan der være behov for at øve mere, alternativt gå et trin tilbage for at repetere.

Når grunden er lagt, kommer resten helt af sig selv.
___________

Vi håber, at du kunne lide artiklen. Hvis du mener, at andre forældre kan have glæde af at læse den, er du velkommen til at dele den   Tak!

/Sofia & Michael

Familjen Bergenstjerna Smidbleen.dk

Støtte og hjælp til at smide bleen?

Køb, og læs bogen Pottetræning på 3 dage i ro og mag, helt uden risiko! Du har 60-dages returret. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Inklusive supportforum med andre forældre, som pottetræner efter samme metode. I bogen viser vi dig, hvordan du griber det an for at lykkes med pottetræningen, tilpasset dit barn, og vi hjælper dig med at undgå typiske fejl på vejen.

Over 103.217 tilfredse familier!

Mere info + køb her

Flere artikler