Hjælpeartikler for dig, som følger metoden Pottetræning på 3 dage.
Mange familier oplever i begyndelsen, at når barnet ligger i sengen, så siger/indikerer det, at det har brug for at gå på potten og tisse.
Når barnet sidder på potten, så kommer der ikke noget. Man lægger så barnet i seng igen, og denne procedure gentages om og om igen.
Mange forældre er i tvivl om, hvordan de skal håndtere denne situation.
Selvfølgelig kan det være, at barnet faktisk har brug for at gå på potten, men at det ikke rigtig har fundet teknikken med at tisse endnu. Så kan der være brug for, at man går hen til potten flere gange, før der kommer noget.
Men ofte handler det om, at barnet har fundet ud af, at hvis det siger, at det har brug for at gå på potten, så kan det være oppe lidt længere i stedet for at sove.
Vores forslag er, at man lader barnet gå f.eks. to gange for at mærke efter, om der er et behov for at tisse. Hvis der ikke er kommet noget efter to forsøg, så er det sådan. Du kan sige “Nu har vi prøvet to gange, og der kom ikke noget tis, så nu sover vi i stedet. “Hvis du har behov for at tisse i nat, så kald på mig, så kommer jeg og hjælper dig med det samme”.
Efter et par gange plejer det at vende.
To bogtip, der kan hjælpe
Eddie smider bleen
Børnebogen Eddie smider bleen støtter dit barn under pottetræningen og forklarer på en enkel, tydelig og visuel måde de grundlæggende trin ved anvendelse af potte eller toilet. Børnebogen hjælper dig med at tale om kroppen og potten på en pædagogisk måde og involverer dit barn i en dialog. Eddie bliver dit barns ”støtteven” og viser, hvordan han gør i forskellige situationer uden ble på. Børnebogen er en supplerende bog til Pottetræning på 3 dage.
Eddie smider bleen fås både som en e-bog og som en trykt bog (reklamelink).
Pottekalender till stort og småt
Med Pottekalenderen kan du på en pædagogisk og sjov måde hjælpe dit barn videre med pottetræningen. Du får et afprøvet koncept med klistermærker og pædagogiske illustrationer, som opmuntrer dit barn hen ad vejen. Sådan fungerer det: I sætter et klistermærke til stort eller småt på en valgfri potte/toilet i kalenderen, efter at dit barn har lavet stort eller småt i sin egen potte. Børnene på billederne bliver forbilleder for dit barn og inspirerer til at gøre det samme. Pottekalenderen indeholder desuden to visuelle hjælpemidler, som er udviklet specielt til børn, der har svært ved at lave stort på potten.
Pottekalenderen kan købes her (reklamelink)